Bestyrelsens beretning ved formanden 2021

Formanden Emil fremlægger beretningen for 2021, Langsøhus, Silkeborg 13.11.2021

Selvom at Danmark stadig kæmper mod covid 19 har vi været lidt heldige, at vi trods alt har haft mulighed for at komme lidt ud i år.

Her er nogle af de arrangementer, vi har deltaget ved i år:

Folkemødet på Bornholm var anderledes begrænset i år, men vi var der og vi fik talt politik og netværket lidt i vores sags tjeneste.

Nordjysk Veteranrally. I samarbejde med 3F Aalborg. Vi viser vores støtte til arrangementet ved at være der og skabe nye kontakter.

Transportmessen 2021. 3F Transportgruppen gjorde os til en synlig del af 3F standen. Det var virkelig en flot stand, og vi havde mange besøgende i standen. Vi er meget taknemmelige for alle de gode samtaler med vognmænd, direktører, branchekollegaer med mere som kom forbi.
Vi siger tak til MCH som stillede faciliteter og forplejning til rådighed for klubben i forbindelse med vores møde med Transportministeren.

Mødet med Transportministeren.
Efter flere opfordringer om at gøre noget for at afhjælpe rasteplads ”mangel” udfordringen, tog vi kontakt til Transportministeren Benny Engelbrecht, for at komme med vores forslag til, hvordan man her og nu ville kunne afhjælpe pladsmanglen/P bøde problematikken, og udnytte asfalten på rastepladserne bedre, lovligt.

Vi har givet Transportministeren noget at arbejde med og vi har selvfølgelig gjort det klart, at vi står klar til at bidrage til de politiske beslutninger med vores erfaringer som professionelle godschauffører.

Vi har givet vores idé videre og afventer nu den efterfølgende proces, hvor tingene skal laves om til virkelighed.

Uden at sige for meget, kan vi nævne at ”Tetris” er en del af vores forslag.

Den 22. Skandinaviske Transportarbejderkonference hvor vi fik delt erfaringer og tanker med vores nordiske kammerater fra landevejen og fagbevægelsen.


Fair Transport I Europa.

I 2021 er flere dele af EU Vejpakken så småt begyndt at træde i kraft.

Vejpakken består af tre forskellige lovpakker om henholdsvis:
Udstationering og løn til internationale chauffører,
Regler om køre- og hviletid og kontrol/smart tachograf,
Adgang til markedet, cabotageregler og indgreb mod postkasseselskaber.

Det er virkelig en meget vigtig begivenhed for kampen for at sikre ordnede forhold og Fair Transport i Danmark og EU.

Her skal der lyde en kæmpe tak til 3F Transportgruppen og den europæiske fagbevægelse for at tage denne kamp og for at følge den til dørs, og fastholde indsatsen på opgaven, også selvom at den til at starte med, virkede som en umulig opgave.

3F Transport har lavet et hæfte som heder ”Vejen mod fair transport i Europa.”
Det beskriver forløbet og kampen for fair transport i Europa, dette hæfte anbefaler vi at alle læser, for at forstå at, Fair Transport ikke kommer af sig selv.

Dårlige værdier, betyder nemlig noget.
Fair levering er en vare/service som Nemlig.com nægter at have på hylderne.
Er det fordi bismag af dårlige løn og arbejdsforhold er noget som der garanteres?

Gode værdier og Fair levering, er faktisk en vare som der er kundegrundlag for.
Heldigvis har COOP Mad og Salling Group slået fast at de gerne vil tilbyde deres kunder den vare/service som nemlig ikke vil have på hylderne.

Det fortjener at blive nævnt her, for når virksomheder viser deres værdier så tydeligt så hjælper de os alle sammen til at vælge ud fra vores egne værdier.

Set hørt og forstået.

Landsklubben har desuden løbende kontakt med interesserede politikere og journalister fra de større medier, hvor vi altid er klar med beretninger fra den virkelige verden ude på vejene.

Derfor ligger Landsklubben godt i landskabet som det naturlige bindeled, hvor godschaufførers oplevelser, erfaringer, viden, og råd søges.

Andre gange må vi dog også presse lidt på, hvis der er nogle der ikke lige har Landsklubben i tankerne.

2021, året med de mange tanker og idéer.

På grund af covid-19 har vi haft mere tid til at tænke over branchens udfordringer.

Her er der et lille udsnit af nogle af vores tanker og idéer fra i år.

Selvom at Danmark har været ramt af nedlukket igen i år, har vores opgave med at holde logistikkæden kørende ikke været lukket ned.

Faktisk er mange blevet mere beviste om, at er der ingen til at levere varen, så går samfundet i stå.

Vi har set, at England har kæmpe udfordringer med at skaffe chauffører for tiden. Her er det vigtigt, at vi husker, at hvis løn og ansættelsesforholdene konstant forringes, så er det bare et spørgsmål om tid, før logistik kæden knækker, uanset om man er inde eller ude af EU.

Det må aldrig handle om, hvor man kommer fra.
Hvis man ikke kan leve af et job som chauffør i Danmark, vil vi så udfører det?

Hvis vi får den samme løn, for det samme arbejde, på det samme sted, vil vi sikre at jobbet som chauffør vil fortsætte med at være et job man kan leve af i Danmark.

På den måde sikrer vi at varen bliver leveret, så Danmark kan fungere.

Opfordringen er herfra:

Stop med at bekæmpe værdien af hænderne på rattet.

Tal positivt om faget. Vær stolt over produktet uanset hvor din plads er i logistikkæden.

Brug 3F/ATL/DTL Transport overenskomsternes takster, som minimums takster til betaling af dine chauffører. (Eller til at værdisætte dit arbejde, hvis du er vognmand)

OK23

Allerede nu gør vi os tanker om hvilke forbedringer der kan laves i vores overenskomst.
Det er virkelig vigtigt, at vi alle bruger vores 3F afdelinger til at skabe indflydelse.

Er der noget i vores OK som vi er parat til at kæmpe for at få, eller ændret?
Det er det store spørgsmål, som vi alle bør stille hinanden.

Tak

For den store opbakning fra klubbens medlemmer.

For støtten, opbakningen, netværket til kollegaerne fra 3F afdelingerne.

For støtten, opbakningen, tiden, svarene fra 3F Transportgruppen.

Som formand for klubben vil jeg sende en speciel tak til klubbens bestyrelse og Mummi for det fantastiske arbejde i bidrager med i vores sags tjeneste.

For at vores Transportminister Benny Engelbrecht brugte tid på os.

Det kæmper vi for.

At sikre det gode arbejdsliv til hinanden.
At skabe politisk indflydelse på vores arbejdsliv.
At vores børn og børnebørn ikke bliver ringere stillet på arbejdsmarkedet end vi er i dag.

Det gode kollegaskab fremmer arbejdsglæden i hverdagen.

Kan du huske da du var ”ny” chauffør?

Derfor et det virkelig vigtigt at alle i branchen passer på hinanden, og fremmer det gode kollegaskab.

Byd nye branche kollegaer velkommen.
Tal med hinanden, hjælp hinanden.
Sikre at kollegaen er klar over at han / hun ikke er alene.

Husk

Det stærke kollega- fællesskab skabes af de gode kolleger.



(Beretningen oplæst ligger som video her:)
https://xn--godschauffrer-knb.dk/wp-content/uploads/2021/11/GL.beretning2021.mp4