En transportmands bekendelser – del 21

Vi er ikke i nærheden af afslutningen på pandemien.
Værre er det, at lidelsen ser ud til at være koncentreret i denne del af verden. Vi danskere lider som ingen anden befolkning på denne jord.

Arkivbillede


Publiceret: December 2021

I 2020 var jeg i stand til at forlade transportbranchen og endte med at arbejde i et supermarked. Lønnen er langt fra stor, men befolkningen hader trods alt ikke folk i mit fag, som de gjorde med folk, der leverede varer til Danmark.

Selvfølgelig er de fleste lastbilchauffører fra den østlige del af Europa imbecile, og mange er berusede og tjener nemme penge i udlandet, men de er nødvendige.

Bare spørg folk i England, hvad der sker, når du ikke har dem.
Så bliver transporten af varer simpelthen ikke kørt.

Du kan ikke have en perfekt verden.
Nogle gange må man acceptere, at folk bliver dræbt, kørt over eller knust, når varer skal flyttes, og det er noget folk må acceptere.

Trafiksikkerheden er overvurderet.


Dette er seneste relevante afsnit i serien fra en dansk transport-kontormands dagbog. En dagbog der har levet et stille og ubemærket liv. Dagbogen er startet for en del år siden.
Vi beretter her i serien fra da vor forfatter begyndte som ny udefrakommende, i et job hos en dansk transportvirksomhed.
Dagbogen afslører løbende bl.a. fusk med transportpapirer, billige chauffører, spirituskørsel i lastbiler, et postkasseselskab, ulovlig cabotagekørsel, kynisk konkurrence og meget mere.

Hele spindet af fup, svindel og kynisme gentager sig igen og igen. Dermed er her tale om helt bevidste handlinger i transportvirksomhedens ledelse…. og ikke bare et par smuttere.
Senere viser den også en stigende eftertanke over hvilke konsekvenser jobbet har for de øvrige i samfundet. Langsomt begynder de moralske udfordringer at melde sig.


Dette er enden på “En Transportmands Bekendelser”.
Bloggeren har forladt transportbranchen for et job i et supermarked.