En transportmands bekendelser – del 17

Måske er det på grund af vejret.
Men faktum er, at datoen siger August, og jeg føler, at den snart burde komme. Jeg har ikke kunne mærke denne ferie følelse, man normalt opnår, når man hviler sig fra arbejde over 3 uger.

Arkivbillede


Publiceret: August 2017

På arbejdet havde vi travlt.
Jeg er blevet kontaktet af en journalist, som gerne vil vide mere om transportbranchen.
Men jeg fornemmede en fælde.
Faktum er, at de fleste danskere har en tendens til at lukke øjnene, når det kommer til at indse, hvordan de varer, de køber i butikker eller på internettet, bliver leveret. Transportbranchen er den eneste branche, hvor en virksomhed kan fraskrive sig ansvaret, når det kommer til at lade en underleverandør ansætte uuddannede folk fra Østeuropa og ikke betale dem dansk løn.

Hvis et dansk firma hyrer et firma til at gøre rent, og dette firma ansætter et andet firma, som beskæftiger illegale arbejdere eller bare ikke betaler deres skat, kan firmaet, der ligger i toppen, holdes ansvarlig.

Men ikke i transportbranchen, så folk taler dobbeltmoralsk, når de beder politiet og enhver anden myndighed om at se og straffe vores forretning.
De kunne ændre lovene, så vores kunder kunne blive straffet, hvis vi gjorde noget forkert, og forretningen ville ændre sig på et minut, men befolkningen i Danmark ville begynde at lide, når omkostningerne til transporter eksploderer.
Vores virksomhed ville med rette blive solgt til et eller andet firma i udlandet, og jeg ville miste mit job, men hvis det så er det, folk vil have, må jeg bare finde en anden branche.

Jeg vil ikke tale med nogen om vores forretning.
Jeg arbejder for at bevare de få danske arbejdspladser, der er tilbage i den danske administration, og vi tjener penge til vores land.
Det er en risikabel forretning, og folk bør sætte pris på, hvad vi laver.


Dette er seneste relevante afsnit i serien fra en dansk transport-kontormands dagbog. En dagbog der har levet et stille og ubemærket liv. Dagbogen er startet for en del år siden.
Vi beretter her i serien fra da vor forfatter begyndte som ny udefrakommende, i et job hos en dansk transportvirksomhed.
Dagbogen afslører løbende bl.a. fusk med transportpapirer, billige chauffører, spirituskørsel i lastbiler, et postkasseselskab, ulovlig cabotagekørsel, kynisk konkurrence og meget mere.

Hele spindet af fup, svindel og kynisme gentager sig igen og igen. Dermed er her tale om helt bevidste handlinger i transportvirksomhedens ledelse…. og ikke bare et par smuttere.
Senere viser den også en stigende eftertanke over hvilke konsekvenser jobbet har for de øvrige i samfundet. Langsomt begynder de moralske udfordringer at melde sig.