Beretning 2016

Det siges at der er en første gang for alting i denne verden. Og det er der så også for mig i dag.

Logo Godschaufførernes Landsklub

Publiceret: 18/01 2017

Det er første gang – at jeg skal holde min sidste beretning som landsklubformand for de Danske Godschauffører.
Lidt vemodigt, ja, men også med en god portion stolthed i brystet. Vemodigt som når ens unger flyver fra reden. Men samtidig med en stolthed og en stærk følelse af, at vingerne kan bærer ”mit barn” ud på nye interessante og vigtige eventyr.

Landsklubben er med tiden blevet stedet, hvor journalister retter henvendelse, hvis der er brug for en transportpolitisk kommentar set gennem chaufførens briller. Det har medført at både formand og næstformand, ofte kontaktes, til store og små artikler om vores erhverv. Vi oplever også at blive taget med på råd, når politikere skal udarbejde nye lovforslag og søger indsigt i vores branche. Det understreger at vores valgte offensive strategi, om at bruge bl.a. Facebook som vores foretrukne kommunikationsvej, har båret frugt. Vi er nu oppe på at have mere end 3.100 følgere på vores side. Mange følger med når vi beretter om livet på landevejen og ytrer vores meninger.

Bl.a. havde et opslag om Contrans og deres indkøb af nye lastbiler ikke mindre end 120.000 læsere. Et andet opslag, der handlede om en dansk chaufførs heltegerning i Norge lige før julen 2015, nåede ud til 230.000 læsere. Det svarer til indbyggertallet i Randers, Kolding, Horsens og Vejle…. tilsammen. Ganske imponerende synes vi selv ☺ Ind imellem, giver det så henvendelser fra dem vi skriver om, når de mener vi kommer lidt for tæt på. ”Men sådan er det jo”, som fru Vestager engang udtrykte det.



Meget af landsklubbens virke, har det sidste år været rettet på Fair Transport-kampagnen, hvor der skulle samles 1.000.000 underskrifter. Det lykkedes at samle knap 30.000 underskrifter i Danmark. 3 gange mere end vores kvote. Det kan vi sgu være stolte af. Udover det vigtige i at samle underskrifterne til EU-kommissionen, så har kampagnen også været en fantastisk platform, til at viderefører og fastholde debatten om et fair transportmarked med gode og løn og arbejdsvilkår for alle. Lige fra Pavel i Polen til Miguel i Spanien og fra Stanislav i Bulgarien til Jean-Paul i Belgien.

Kampagnen har også været en perfekt mulighed for at den enkelte chauffør, har kunne deltage aktivt, helt ud på arbejdsplads niveau. Det lykkedes desværre ikke at nå i mål i hele Europa. Flere store lande ”leverede” slet ikke som lovet. Der findes mange gode forklaringer på dette, bl.a. spillede Brexit-afstemningen en stor rolle i briternes forsøg på at samle underskrifter. Mega ærgerligt. Det får mig dog ikke til at dømme kampagne til at være en fiasko. Langt fra. For som nævnt lige før, så har vi fået styrket den platform hvorpå det fortsatte arbejde mod social dumping og al dens uvæsen, skal fortsætte. Og resultaterne er allerede begyndt at vise sig. Og de er ganske tydelige.

EU-parlamentet og transportkommissæren, anerkender nu åbent, at social dumping er et stort problem. Parlamentet har med overvældende flertal besluttet, at der skal sættes ind overfor problemerne. Også kommissionsformand Juncker, erkender behovet for en styrket indsats mod social dumping. Dette holdningsskifte i EU, skal ses som et vidnesbyrd på, at det faglige arbejde på tværs af Europa, har båret frugt. Trods ihærdig modstand fra liberalistiske arbejdsgiverorganisationers lobbyister, heriblandt flere danske. En sejr for Europæisk fagbevægelse, om end der stadig er et stykke vej endnu, inden social dumping er en saga blot.

Som en lille understregning af min pointe; straks efter mødet skråede Violeta Bulc direkte på tværs af lokalet, for som det første at takke Robert for at deltage i dialogen. En anerkendelse og noget der så ud til at vække undren og måske misundelse blandt nogle slipseklædte lobbyister fra erhvervslivet. ☺ Sådan Robert!

I kølvandet på sidste efterårs ”Tour de Rasteplads”, hvor vi rejste rundt på landets rastepladser med udenlandske gæster, blev der udgivet en rapport, udarbejdet af Cowi. Rapporten fastslog og bekræftede vore antagelser om hvor galt det står til rundt om på rastepladserne for vores østeuropæiske kammerater.

Alt for mange uger i lastbilen, uden besøg hos familien derhjemme.
Alt for ringe lønninger på helt ned til 400 euro om måneden, blev bekræftet i undersøgelsen.
Sociale afsavn og usle arbejds- og levevilkår, der præger vores udenlandske kolleger i negativ retning.

Rapporten blev sendt til EU og Folketing og begge steder blev den modtaget med stor anerkendelse og respekt, og set som et vigtigt men trist vidnesbyrd på, at der må og skal tages aktion nu. Både i Folketinget og i EU-parlamentet var rapporten grundlag for debatter, der fastslog nødvendigheden af en altafgørende indsats mod social dumping. Rundt om på bordene her i dag, ligger en ”pixie-udgave” af rapporten til jer, som I må tage med hjem.



I år deltog vi på transportmessen Vestfyn Trækker. Per Grove fra Chaufførnyt, inviterede os til at deltage på den stand, han havde fået stillet til rådighed. Tak for det. Vi gik i kompagniskab med 3F Vestfyn, repræsenteret ved Finn Ole. Hovedfokus på messen blev at samle underskrifter til Fair Transport. Og på de 3 dage messen varede, fik vi samlet ikke mindre end 540 underskrifter. Stor tak til Finn Ole for et super godt samarbejde. Det blev da også til 4 nye medlemmer. Så alt i alt en fantastisk weekend, hvor vi fik vist flaget og støttet op om en vigtig kampagne.

Hver en underskrift, gav anledning til en snak med folk ansigt til ansigt. Meget lærerigt og informativt. Og hver en lille snak, gav os muligheden for at så et lille frø i hos underskriveren, som så kan bæres videre i deres netværk, i deres næste snak med kolleger eller familien. Små frø der spirer og er med til at fastholde vores branches udfordringer i samfundsdebatten.

Folkemødet på Bornholm, som jo efterhånden er ved at udvikle sig til traditionsrig aktivitet for landsklubben, blev også besøgt i år. Her var hovedopgaven ligeledes at samle underskrifter til Fair Transport. Til trods for et lidt udfordrende vejr, lykkedes det også på Bornholm, at samle mange underskrifter. Og som på Vestfyn, at få taget de snakke og sået de små frø i folks bevidsthed, og her ved små rykke ved deres holdninger til og syn på social dumping.



En stærkt påkrævet ændring af godskørselsloven, som følge af Nortra-dommen, er blevet en del af et større politisk spil, hvor især Dansk Folkeparti, har haft svært ved at finde ud af, hvilken hest der skal spilles på. Flere lovforslag har været i spil, og ministerens eget blev, efter hård kritik fra arbejdsmarkedets parter, trukket tilbage. Ministerens forslag er nu sendt til Kammeradvokaten, der skal udarbejde et nyt forslag. Et forslag vi stadig venter på.

Undervejs har ITD etableret sin egen arbejdsgiverforening og sidenhen indgået en overenskomst med Krifa. Lønniveauet i denne aftale ligger væsentligt (20-30 %) under vores overenskomster og strider i høj grad mod godskørselslovens hidtidige intentioner om, at lønnen IKKE må være et konkurrenceparameter, af hensyn til færdselssikkerheden. I det forslag som ministeren har sendt til Kammeradvokaten, dukker ITD pludselig som værende en af overenskomsterne i lovens §6. Tankevækkende. Ikke mindst for de der mener at der er lidt for tætte bånd mellem ministeren og organisationen i Padborg.

I kølvandet på ITDs nye aktiviteter, har 3F’s Transportgruppe, i samarbejde med alle landets lokale afdelinger, intensiveret arbejdet med at overenskomstdække alle godstransport virksomheder i DK. Hertil er der ansat 2 nye konsulenter. Der er allerede overenskomstdækket mere end 40 virksomheder. Det er da det man kalder for ”Godt Arbejde”

Glæden var stor, da Folketinget i dette forår, uden om regeringen på foranledning af Socialdemokratiet og med støtte fra SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, vedtog et beslutningsforslag om, at den udfordrede kurér og varebils-branche, skulle reguleres på samme vilkår som de store lastbiler. Forslaget var stillet af socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen og Rasmus Prehn. Og forslaget havde samtidig opbakning fra branchen, hvor bl.a. DTL og 3F bakkede op. Også den forholdsvis nye brancheforening for Kurér og Varebils transportører, talte varmt for forslaget. Alle var glade.

Lige med undtagelse af transportminister Hans Christian Schmidt og hans liberale følgesvende. Her vendte mundvigene nedad.
Ingen skal åbenbart pålægge hr. Schmidt opgaver, mod hans vilje. Og mod hans holdning. Ministeren har derfor, tilsyneladende, valgt at pisse på føromtalte folketingsflertal og forsøger i stedet at forhale et stærkt nødvendigt tiltag. Gjort ved, først at udskyde den videre lovbehandling til engang i 2017 og dernæst ved at sende det i gennem et syltekrukke-lignende og tidskrævende udvalgsarbejde. Med en flabet henvisning til, at det er for at tilgodese branchen. Og en vanlig og ganske forudsigelig liberalistisk bemærkning om frygt for overbureaukratisering og øgede omkostninger for arbejdsgiverne.

Reaktionerne er heldigvis ikke udeblevet. Jan Villadsen, undrer sig over ministerens nølen og han understreger behovet for skarpe regler, der kan sikre mere fair transport og mindre fusk og løndumping via krav til transport i små lastbiler.

Ej heller arbejdsgiverforeningen DTL-Danske Vognmænds direktør Erik Østergaard er imponeret. Han er ganske klar i mælet. I DTL’s eget nyhedsbrev om sagen siger han:

– ”Ministeren står jo med et valg: Enten ser han gennem fingre med socialt bedrageri, manglende arbejdsmiljø, manglende trafiksikkerhed, fusk med moms og skat og med social dumping og unfair konkurrence – eller også går ministeren aktivt ind i kampen for et bare rimelig reguleret og ordnet varebilsmarked. En lang række af virksomhederne – både små og store, der agerer på dette marked, med varebils-kørsel for fremmed regning, efterlyser selv en regulering. Så vi kan ikke tolke ministerens mange krumspring som andet end uvilje.”

Den aktuelle forslagsstiller, Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet, skoser også, i samme nyhedsbrev, transportministerens arbejdsmetoder:

-”Ministeren må kridte skoene, komme i gang og vise respekt for det flertal i Folketinget, som i modsætning til ministeren er klar til at skride ind overfor social dumping i varebils-branchen. Det er simpelthen for dårligt, at ministeren tilsidesætter et bredt folketingsflertal ved at skyde beslutningsforslaget til hjørne”

Ministerens arrogante handling og holdning, understreger helt klart, hvilket syn han har på transportbranchen og det fastslår hvor stor en tilhænger han er af markedskræfternes helt frie leg. Helt uden skelen til de store omkostninger skattesnyd og momssvindel, snyd med sociale ydelser og udpræget social dumping pådrager vores samfunds fælles kasse.
Han foretrækker åbenbart alt for billig transport uanset konsekvenserne. Det er tåkrummende, tænderskærende og en gennemført luset behandling at give, et helt nødvendigt og folketings-vedtaget lovforslag. Og som nævnt lige før, en handling der kun kan underbygge den udbredte holdning der er, til ministerens lidt for tætte tilknytning, til visse transportorganisationer.



I løbet af sommerferien, bragte vi på vores facebookside, en føljeton kaldet ”En transportmands bekendelser”. Føljetonen var uddrag fra en online dagbog, skrevet af en ung mand, ansat et sted i transportbranchen. Her berettede han løbende om hans nye job i en dansk transportvirksomhed. Om hvordan fup og svindel og kreativ omgang med div. regler, var en del af hverdagen på hans arbejdsplads. Rystende læsning for den uindviede.

Men desværre, for os der kender branchen alt for godt, endnu en vidnesbyrd om, at nogen i branchen, kun sigter efter hurtig profit. Helt uden skelen til samfundsmæssige og menneskelige omkostninger. Rigtig mange fulgte med og kommenterede og debatterede dagbogen og den indhold. Desværre også et par stykker, der anfægtede troværdigheden og ægtheden i føljetonen. Træls men også forventeligt. Der findes desværre stadig sure gamle mænd rundt på nettet, der vedholdende fastholder en negativ ladet debatstil, der alt for ofte skygger for det egentlige budskab i en given historie eller artikel.



Robert og jeg, blev i april måned, inviteret med til SFs Landsmøde. Her skulle vi sammen med Karsten Hønge, afholde en workshop om Social Dumping. Til lejligheden var der fremskaffet en lastbil, der blev brugt til at illustrere hvor lidt plads der er i et førerhus, når det skal bruges som bolig, mange uger i træk. Setuppet trak flere journalister til, heriblandt TV Avisen. Også SFs egne mediefolk, optog videoer til intern brug. Det er glædeligt og opløftende at opleve, at debatten om og fokussen på social dumping, er fastholdt, også i SF.



Inden længe skal vi i gang med at forhandle nye overenskomster. Der er vigtige temaer på dagsordenen og det handler ikke kun om løn. Hovedtemaet bliver Tryghed. Det dækker bl.a. over et behov for at øge trygheden i jobbet, i særdeleshed nu hvor vi alle skal arbejde længere inden vi kan gå på pension. Håbet er også, at der i overenskomsterne, kan indarbejdes et medvirkeansvar, for derigennem at sikre, ordnende løn og arbejdsvilkår, uanset hvor mange gange en transportopgave udliciteres og ”handles”. Et forslag der nok kræver en del arbejde fra Jan Villadsen og hans stærke forhandlerteam.

Næste sæson i Landsklubben ser ud til at blive lige så begivenhedsrig som denne. Med vigtige overenskomstforhandlinger, Transportmesse i Herning, skarp agitation og fremtidssikrende organisering af nye medlemmer. Det er chaufførernes vilkår det skal handle om. På tvær af landets og Europas grænser. Et andet fokusområde for Landsklubben, kunne også være det tidligere omtalte Kurér og varebils-område. Her er der tale om en branche hvor der i den grad trænger til hovedrengøring. En hovedrengøring jeg gerne ser landsklubben som en aktiv medspiller af. En branche hvor der også er et stort medlemspotentiale, både for 3F og for Landsklubben. Og dermed fortsætte den positive udvikling i medlemstallet som 3Fs Transportgruppe har stået for.



Så er vi nået til der hvor der skal siges tak. Tak til Transportgruppen, for støtten, ikke mindst til vores besøg på Folkemødet. Tak til de lokale afdelinger. Ikke mindst dem der lagt lokaler, kaffe og brød til. Tak til Rødekro for igen at lægge ryg til en generalforsamling og årsfest på særdeles favorable vilkår.

Og så naturligvis tak til hele bestyrelsen. Tak for en super indsats hele året. Men også tak for 5 fantastiske år, hvor i har holdt mig ud. Til trods for mange skøre idéer og til tider lidt for store armbevægelser. Men jeg tillader mig sgu at slutte med et ”VI GJORDE DET SGU”.
Vi har sammen fået sat Godschaufførernes landsklub på Chauffør-Danmarkskortet.

Tusind Tak for at I tog mig med den rejse.