En transportmands bekendelser – del 15

 “Mit arbejde bliver ramt af al det grænsekontrol. 2016 bliver ikke noget godt år for mig. Mit arbejde lider under grænsekontrollen indført i Danmark og Sverige.”

Brenner LKW stau

Publiceret: 04/08 2016

“Vores transporter bliver forsinket. Folk begynder at stille spørgsmål til hvad vores chauffører laver i både Danmark og Sverige, hvor de formodes ikke at transportere varer internt i landene som de gør, fordi kunderne ønsker hurtig og billig transport.
Vi kan ikke betjene vores kunder som vi plejer at gøre, hvis myndighederne stopper vores transporter og begynde at kigge på papirerne.

Danmark har også hævet priserne på at sende post og breve ved hjælp af vores nationale postvæsen. Nu koster det €2,50 for at sende selv det billigste brev internt i Danmark, og det er endnu dyrere at sende post til udlandet.

En masse forbrugere har flyttet deres indkøb fra lokale butikker til internetbaserede butikker. Nu er det simpelthen for dyrt. For når du køber tøj på nettet, kan du begå fejl at købe de forkerte størrelser, fordi du ikke kan prøve tøjet i Internetbutikker, – fordi du bestiller online. Stigningen i prisen for at sende ting betyder, at det er meget dyrt at returnere varer og folk bliver nødt til at købe deres ting lokalt igen. Det er en smart måde at stoppe internetbutikker, som EU ikke kan gøre noget ved.

Almindelige borgere kan ikke bruge alternativer, fordi de andre virksomheder, der transporterer varer ikke er målrettet private forbrugere. Almindelige borgere må nøjes med at bruge de offentlige posttjenester.

Begge ting skader vores forretning. Vi har ikke transporteret så meget gods ind i Danmark. Grænsekontrollen betyder, at vores chauffører fra den østlige del af Europa bliver spurgt om hvad de gør i Danmark og Sverige.

Jeg føler, at mit job kan være i fare. Jeg håber, at de stopper denne migrationskrise på en eller anden måde. Nu er Den Europæiske Union ved at bryde sammen, og det kan være ovre inden for det næste årti.”

*******************************

Dette er femtende og sidste del i serien fra en dansk transport-kontormands dagbog. En dagbog der har levet et stille og ubemærket liv. Dagbogen er startet for en del år siden.

Vi beretter her i serien fra da vor forfatter begyndte som ny udefrakommende, i et job hos en dansk transportvirksomhed. Dagbogen afslører løbende bl.a. fusk med transportpapirer, billige chauffører, et postkasseselskab, ulovlig cabotagekørsel, kynisk konkurrence og meget mere.
Hele spindet af fup, svindel og kynisme gentager sig igen og igen. Dermed er her tale om helt bevidste handlinger i transportvirksomhedens ledelse…. og ikke bare et par smuttere. Senere viser den også en stigende eftertanke over hvilke konsekvenser jobbet har for de øvrige i samfundet. Langsomt begynder de moralske udfordringer at melde sig.

De tidligere afsnit i serien kan du finde her og i øvrigt ved at gå kronologisk til værks:
Prolog
1. del
2. del
3. del
4. del
5. del
6. del
7. del
8. del
9. del
10. del
11./12. del
13. del
14. del
Indtil videre slutter serien her. Del 1 skal også at forstås som “del 16”, da den faktisk er det seneste der er skrevet. De øvrige dele er ordnet kronologisk.

Herfra kan der ske flere ting.
Måske fortsætter transport kontormanden sin “Dagbog fra Helvede” uanfægtet?
Måske skifter han snart job?
Måske opdages det at dagbogen der ligger fuldt offentligt tilgængelig, og som blot lever sit stille liv afsondret og ukendt, – nu pludselig er blevet kendt i en meget større kreds og derfor straks lukkes ned eller at de pikante dele slettes?
Måske griber myndighederne allerede nu ind?
Måske reagerer nogle politikere?
Afslører vi forfatterens navn her?
Afslører vi firmaet navn her?
Afslører vi internetadressen her? 
Nej, nej og nej! Kun til myndigheder og oprigtigt interesserede politikere.

Der er tale om et ungt menneske, der ikke anede hvad man gik ind til i det job på det kontor ved det transportfirma. Det unge menneske er kisteglad for at have et job.
Vor forfatter er efterhånden kommet frem til at jobbet i et firma, der i den grad mangler enhver form for etik ikke er fremtiden. Derfor kommer der sikkert også snart et jobskifte når muligheden byder sig.
I mellemtiden kan vi iagttage de afsløringer der kommer.
De bekræfter tydeligt at visse transportfirmaer har en mildest talt flosset moral.

Tak for at du tog dig tid til at læse med og tak for at du har delt dagbogen med andre, så sandheden om nogle af de værste i transportbranchen kan komme frem.