En transportmands bekendelser – del 4

“Den værste tur i mit liv. Jeg tog med chefen til Bulgarien. Du tænker Sunny Beach, kvinder, alkohol, sjov, diskotek? Det var ikke noget af den slags. 

Lastbil køreskole

Publiceret: 25/07 2016

Vi skulle finde nye chauffører, fordi mange af de gamle chauffører mistede deres kørekort, havde ulykker eller stoppede med at arbejde uden grund. For at finde chauffører, er vi nødt til at udforske nogle af de områder, hvor turisterne ikke kommer, og hvor folk er desperate efter et job. Samtidig skal de være villige til at risikere det hele og tage chancer. 
Vi kørte en lastbil ned til en slags racerbane for at teste nogle af chaufførerne. Nogle af dem kunne ikke engang finde ud af at starte lastbilen. Jeg ved ikke, hvor halvdelen af dem havde vundet deres kørekort. De var ikke dårlige – de var virkelig dårlige. Vi testede 50 folk på to dage og 10 chauffører blev fundet.

Et par af dem måtte vi sende hjem igen den første dag, fordi de dukkede berusede op til testen. Heldigvis var de blevet ædru den næste dag, for en af ​​dem havde virkelig talent.

Jeg ville ikke omtale hotellet. Jeg sender det tøj jeg havde på til en nødhjælps organisation når jeg kom hjem, fordi min kæreste ikke kunne vaske lugten fra hotellet ud af tøjet.

Det værste ved det her. Vi er nødt til at gøre denne form for forretningsrejser hver sjette måned, fordi det er den gennemsnitlige tid en chauffør er ansat, fordi chaufførerne stopper på grund af uheld, bøder eller psykiske sammenbrud. Transportbranchen kan man godt kalde beskidt.”

Igen viser et dagbogs blad ret tydeligt at man visse steder i den danske transportbranche, er yderst bevidst om hvilke risici man udsætter chauffører og sagesløse medtrafikanter for. Der er vist ingen tvivl om at profit går frem for sikkerhed og kulturen visse steder virker aldeles skruppelløs. 

Dette er fjerde del i serien fra en dansk transport-kontormands dagbog. En dagbog der har levet et stille og ubemærket liv. Dagbogen er startet for en del år siden.
Vi beretter her i serien fra da vor forfatter begyndte som ny udefrakommende, i et job hos en dansk transportvirksomhed.

De tidligere afsnit i serien kan du finde her og i øvrigt ved at gå kronologisk til værks:
Prologen
1. del
2. del
3. del
Der kommer mange flere afsnit de næste dage.

God læselyst