Social dumping i godstransporten helt ud i stuerne med DR1 TV Avisen.
Publiceret: 30/03 2013
TV-Avisens indslag i går aftes var der flere interessante ting, der var værd at bemærke.
Det var jo lutter kendte firmanavne der var på rigtig mange af trailerne og containerchassiserne. Bl.a. ANCO., Leman, HCS, DSV, Freja…ja I kender jo remsen. Så det er der ikke så meget nyt i, for os der til dagligt arbejder i og omkring branchen. Men måske hr. og fru Danmark fik et billede af, hvem det er der kører de varer frem til bl.a. supermarkederne og dermed deres påskefrokostbord.
Bemærkede du at det var 3F´s Transportgruppeformand, Jan Villadsen, der var med i Padborg. Ikke KRIFA eg Det Faglige Hus? Det var altså den eneste fagforening i Danmark, der har gjort, og fortsat kan og vil, gøre noget ved problemerne.
Dernæst FDL formand Christian Jensens udtalelse om at der er danske ordrer-givere bag det hele. Altså at der er danske speditører bag. Det er dem der i allerhøjeste grad er medskyldige i fordærvet. Enig.
Og ikke mindst vicepolitiinspektør Frits Kjeldsen, der nu vil have undersøgt systematikken i det hele. Det vil vi hilse mere end velkommen.
Og som en lille sidebemærkning. Henrik Dam Kristensen tog direkte til Generalforsamling hos ITD, lidt længere oppe af vejen. Med helt friske billeder på nethinden af, hvad det er ITD, Freja og alle de andre gør ved det danske samfund. Mon ikke han var mindre modtagelig for deres sædvanlige løgnagtige charmeoffensiv.
Til sidst skal der lyde en stor tak til TV-Avisen for at tage bolden op og give vores branches problemer dyrebar tv-tid. Det kan vi ikke få for meget af. Måske den vågne seer bemærkede den UNIWAY trailer i baggrunden på nogle af billederne. Ja, sørme jo, det er den samme vi har som coverbillede her på fb-siden. Med en flot DinoTrans trækker spændt for!
DR1 TV Avisens indslag kan genses her.